Healing
Formålet med healing er at genskabe balancen i dig selv.

Healing ved håndspålæggelse har eksisteret siden tidernes morgen. Healing betyder "at hele eller at læge" og skabe balance. Det er ikke kun ved sygdom og smerter, at healing kan hjælpe. Alle kan have gavn af healing både for det fysiske, det mentale, det følelsesmæssige og det åndelige. Ved healing bliver der arbejdet med hele mennesket og eventuelle blokeringer, som har sat sig i kroppen enten følesmæssigt eller fysisk.

Der findes mange former for healing og de to former, jeg har beskæftiget mig med er såkaldt "Trancehealing" og "Reikihealing".
Jeg har valgt at sige, at det er meget individuelt, hvad det er for en healing, man får hos mig. Nogle gange sidder klienten i en behagelig stol, hvor jeg går ind i et andet bevidsthedsniveau og lader den åndelige verden heale direkte med mig som bindeled. Andre gange er healingen mere mild og klienten kan ligge på en briks og slappe af, mens healingen foregår med mig som kanal for healingsenergien.
Nogle har fysiske smerter og sygdomme, og andre har nogle psykiske blokeringer, fobier, stres og ubalancer i psyken og i kroppen. Nogle kommer for velværen for at modtage denne dejlige healingsenergi og bare er. Igen er det meget individuelt og der er forskel på, hvad den enkelke klient kommer for.

Jeg vil altid forklare dig og instruere dig i, hvad der skal foregå, så du er tryg.

Healing

- Ved healing i et ændret bevidsthedsniveau fra min side, er det direkte healing fra de åndelige hjælpere og den åndelige verden. Jeg sidder som healer ved siden af dig i en behagelig stol, hvor du så modtager healingen. Denne healing er anderledes fra alle andre former for healing, da jeg som sagt går ind i et andet bevidsthedsniveau og under kontrol lader åndeverdenen lave healingen i stedet for at være egentlig kanal for healingen. Selve healingssessionen er kortere end en "normal" healing (spirituelhealing, Reikihealing o.a.).

Da det er en direkte healing, kan det på nogle virke mere powerfuldt end andre former for healing. Det kan enten mærkes som en varme eller kulde, eller bare som en behagelig følelse, som fylder kroppen eller dele af kroppen.

Denne healing tager ca. 30-45 min. inkl. efterfølgende samtale. 
 

Reiki-healing

- Reiki er japansk og betyder "universel livsenergi". Denne healingsform er en japansk og flere tusind år gammel healingsform, som nu er udbredt over hele verden. En Reikihealer har modtaget et forskelligt antal indvielser fra en Reikimester. Jeg har  1., 2. og 3. grad af Reikihealing.

Ved Reikihealingen ligger du afslappet på en briks med tøj på og et tæppe. Denne energioverførsel kan for nogle mærkes som kulde, en prikken eller varme ved placering af hænderne på forskellige dele af kroppen. Nogle føler også bare rar afslapning og ro. Jeg er som healer i Reiki en kanal, hvori der strømmer livsenergi igennem til dig som modtager.

En healingssession i Reiki tager ca. 1 time inkl. samtale.

Kontakt: Annette Hørning, Rodosvej 15, 2300 København S., Tlf. 22 16 25 16, klarsyn@live.dk