Kalender

- Har du lyst til at udvikle dig selv og dine evner i clairvoyance/ mediumskab?

- Være publikum i en klarsynsdemonstration?

- Opleve fysiske seancer med  veletablerede fysiske medier?


 

 

Er du nysgerrig og har du lyst til at afprøve din egen 6. sans?

Er det noget alle kan lære og har du mod på at prøve selv?

Føler du nogle gange, at der er mere mellem himmel og jord?

Underviser: Annette Hørning

En åben cirkel i Hørninghuset er for dig, som kunne tænke sig at afprøve intuitionen og egne sanser, samt at træne de psysiske evner på forskellige måder.

Idéen med den “åbne cirkel” er bl.a. at udbrede kendskabet til den åndelige verden og at give dig mulighed for, at deltage og udforske din egen spiritualitet. Det er i et uforpligtende forum, hvor forskellige emner, meditation, clairvoyance og healing vil være på programmet.

Disse åndelige udviklingsdage vil foregå på den måde, at den enkelte sammen med de øvrige deltagere skaber et fællesrum, hvor intuitionen og de psysiske evner testes og afprøves. Det vil ske igennem forskellige spændende øvelser og leg.


  • Søndag d. 22. januar, kl. 16-18.30. Emnet er clairvoyance. Udsolgt.
  • Søndag d. 26. februar, kl. 16-18.30. Emnet er clairvoyance.
  • Søndag d. 25. marts, kl. 16-18.30. Emnet er healing.
  • Søndag d. 29. april, kl. 16-18.30. Emnet er clairvoyance.

Der er åben for tilmeldinger. Det er nødvendigt at forhåndstilmelde sig. Der er begrænset med pladser. Pris for deltagelse: Kr. 90,- inkl. kaffe/te.

Kontakt Annette Hørning på  info@horninghuset.dk 

*

Gordon Smith & Steven Levett fra UK i Hørninghuset maj 2012.


Workshops i 2012:

D. 17., 18. & 19. februar 2012 “Trance & Mediumship” med Jackie Wright (få pladser)

*

D. 3. & 4. marts 2012 "Hjemsøgte huse" & "Fysisk mediiumskab" inkl. fysisk seance (Hjemkomstcirklen) med Marion Dampier-Jeans

*

D. 12. & 13. maj 2012 “Mediumship” med Gordon Smith

*

D. 29., 30. juni & 1. juli “Trance & Mediumship” med Jackie Wright

Der er åben for tilmeldinger til alle workshops.

*

Gordon Smith:  Det verdensberømte medium Gordon Smith, kommer nu til Hørninghuset på Amager. Gordon Smith er kendt for sine klarsynsdemonstrationer, hvor hans passion, humor og dygtighed vises til et fremmødt publikum. Han har deltaget i et utal af TV-programmer i UK med bla. BBC’s dokumentar: Talking to the dead. Gordon Smith er forfatter til 8 bøger, hvor bogen ‘Den utrolige sandhed’ er oversat til dansk. Talrige kendte mennesker har opsøgt Gordon til sittings og han rejser rundt i hele verden med sine eftertragtede workshops i Mediumship & healing.  Han har følge af det clairvoyante medium Steven Levett, som har udviklet sit medieskab og arbejdet med Gordon de sidste 6 år. Steven har studeret på det kendte Sir Arthur Findlay college i London og rejser nu rundt i forskellige lande og underviser i Mediumship & healing.  Det er en sjældenhed, at vi får besøg af Gordon Smith i Danmark og der vil være begrænset med pladser både til hans workshop her i Hørninghuset og til hans klarsynsdemonstration i København.

Pris for workshop hos Gordon Smith og Steven Levett: Kr. 2.395,- inkl. frokost lørdag og søndag, kaffe/ te med sødt.

Tidspunkt: Kl. 10-17.00 lørdag og søndag.

Adresse: Hørninghuset, Rodosvej 15, 2300 København S.

*

Jackie Wright:  Det engelske, clairvoyante medium Jackie Wright, som underviser på Sir Arthur Findlay college i London, kommer nu til Danmark for at lave workshops i “Trance & Mediumship” samt klarsynsdemonstrationer. Undervisningen foregår i et lettere forståeligt engelsk, da Jackie er vant til at undervise udlændinge og der er mulighed for oversættelse. Jackie har gennem årelang og grundig træning i flere spiritistkirker i England udviklet sit medieskab og gennemgået en længere uddannelse på Arthur Findlay College som underviser og er Chair man for uddannelse i SNU. Hendes passion og store viden indenfor spiritualisme og medieskab giver hun nu videre i hendes eget land og ud i andre lande. 

Jackie's trance-workshops har de sidste to år været eftertragtede og fyldt helt op. Der er venteliste på workshoppen i februar. 

Pris for workshop hos Jackie Wright: Kr. 1.995,- inkl. frokost lørdag og søndag, kaffe og te med sødt.

Tidspunkt: Fre. kl. 19.00-21.30, lør. og søn. kl. 10.00-17.00.

*

Marion Dampier-Jeans: Det dansk-norske medium er et eftertragtet navn i hele Skandinavien og har deltaget i mange forskellige TV-programmer gennem årene. Hun er bla. kendt fra “Åndernes magt” og “Ånderne vender tilbage” på dansk TV. Marion har en stor viden og erfaring indenfor spiritualismen og har skrevet 4 bøger. Om lørdagen d. 3. marts undervises i fænomenet “Hjemsøgte huse”. Marion vil med sin store viden undervise og forklare om hjemsøgte huse, fænomenerne og filosofien om, hvad det er, der foregår, når man tror, at et hus er hjemsøgt. Hvad er sandt, og hvad er indbildning? Hvem, hvordan og hvorfor renser man huse? Hvad vil det sige, at et hus er hjemsøgt?

Søndag d. 4. marts undervises i “Fysisk mediumskab”. Marion har et langt venskab med den åndelige verden, en passion og en indsigt, som hun vil give videre og danne rammen for med det fysiske mediumskab som hovedtema. Workshoppen vil omhandle, hvordan en fysisk cirkel sættes op og hvad man skal vide om sikkerheden og proceduren, når man påbegynder arbejdet i en fysisk cirkel. I 2009 startede Marion ”Lyset’s Cirkel” i Århus samt ”Hjemkomstcirklen” i København. Med sig om søndagen har hun den ene af de to fysiske cirkler, hun har startet i Danmark. “Hjemkomstcirklen” vil danne rammen om en fysisk seance i Hørninghuset’s dansesal, hvor workshopdeltagerne er aktive sittere. Seancen vil foregå i en mørklagt sal, dog med et rødt lys tændt ind imellem.

Pris for workshop hos Marion Dampier-Jeans: Kr. 1.995,- inkl. frokost lørdag og søndag, kaffe/ te med sødt.

Tidspunkt: Lør. og søn. kl. 10.00-16.00.

Adresse: Hørninghuset, Rodosvej 15, 2300 København S.

Der er åbent for tilmeldinger til alle workshops og klarsynsdemonstrationer. Kontakt Annette Hørning på info@horninghuset.dk

Det dansk-norske medium Marion Dampier-Jeans i Hørninghuset marts 2012.


2012: Klarsynsdemonstrationer:


- Om aftenen i Hørninghuset søndag d. 19. februar samt d. 1. juli 2012 kl. 19.30-21.00 giver Jackie Wright en af sine klarsynsdemonstrationer, hvor hun giver direkte beskeder til det fremmødte publikum fra afdøde familiemedlemmer, venner og afdøde bekendte. Prisen er kr. 120,- for deltagelse inkl. efterfølgende kaffe- og kagebord. Nu åben for bestilling. Forudbestilling af billetter er nødvendig, da der er begrænset med pladser.

*

- Om aftenen i Hørninghuset fredag d. 2. marts 2012 kl. 19.30-21.00 giver Marion Dampier-Jeans en af sine klarsynsdemonstrationer, hvor hun giver direkte beskeder til det fremmødte publikum fra afdøde familiemedlemmer, venner og bekendte. Prisen er kr. 150,- for deltagelse inkl. efterfølgende kaffe- og kagebord. Alle pladser er udsolgte!

*

- Om aftenen i Skottegårdsskolens Aula d. 11. maj 2012 kl. 19.30-21.00 giver Gordon Smith en af sine klarsynsdemonstrationer, hvor han giver direkte beskeder til det fremmødte publikum fra afdøde familiemedlemmer, venner og afdøde bekendte. Gordon er kendt for sin præcision i videregivelsen af beskeder fra den anden side. Prisen er kr. 195,-  for deltagelse. Billetter købes på http://billetagenten.dk 

*

Der er åbent for tilmeldinger til klarsynsdemonstrationerne på info@horninghuset.dk hos Annette Hørning.

Jackie Wright fra Sir Arthur Findlay college i London i Hørninghuset i februar & juni 2012.


*


Fysiske seancer med Warren Caylor i Hørninghuset, Amager.


I samarbejde med det danske medium Marion Dampier-Jeans kommer det fysiske medium  Warren Caylor  til København for at afholde to fysiske seancer i Hørninghuset.

Det vil være muligt at ansøge om plads til en af de to seancer, som kommer til at foregå lørdag d. 3.  og søndag d. 4. marts 2012 kl. 17-21.00. UDSOLGTE.

Prisen for at deltage som sittere (publikum) er kr. 475,- pr. billet.

Af sikkerhedsmæssige årsager for mediummet bliver  alle deltagere til seancen screenet og kun personer med kendskab til fysisk mediumskab får mulighed for at deltage. Alle deltagere gennemgår et sikkerhedscheck samt skriver under på en tro og love-erklæring angående retningsliner og regler for deltagelse i en af Warren Caylor's fysiske seancer. 

*

- Warren Caylor har besøgt Lyset's hus i Århus i 2011 og vi har fra Marion Dampier-Jeans' hjemmeside fået lov til at bringe et mindre uddrag fra seancen her: Nogle personer blev udpeget til at kontrollere de strips Warrens hænder og fødder blev bundet sammen med i seancen og fastgjort til stolen med, så ingen kunne være i tvivl om, at det var gjort så grundigt, at en hver form for snyd var udelukket. Derudover blev Warren kneblet og fik en sæk over hovedet. Derfor kan vi med sikkerhed erklære, at det vi var vidne til blev udført af ægte åndelige kræfter. Da Warren var godt anbragt i sin stol i kabinettet begynde vi alle at høre de klassiske små ”raps” (bankelyde), faktisk lød det mere som rungende lyde fra et lille jordskælv! Alle i salen var rystede, bygningen var et gammelt murstenshus i tre etager udført som en lille kirke. Lyden synes at komme fra kabinettet, men fordelte sig til alle hjørner i det store lokale, og dets trygbølger kunne føles under fødderne, det var næsten som vinduerne rystede… Disse lyde blev gentaget med jævne mellemrum under hele demonstrationen fra forskellige steder i lokalet". Citat slut.

Nyt citat: "Alle deltagere i seancen blev undersøgt og smykker, ure og telefoner blev inddraget under seancen. En af de ånder der kom igennem (fysisk manifesterede sig, så alle kunne høre hende)var en mild og kærlig engelsktalende dame ved navn Helen. Hun talte så inderligt og dedikeret, at alle blev berørt af det. Forsigtigt sagde hun, at hun var glad for at være i Danmark og hun takkede, fordi vi var der. Samtidig takkede hun, med stor kærlighed i stemmen, Marion, for hendes store arbejde inden for spiritismen, og at hun tog sig tid til at videregive sin store viden og lærdom til interesserede elever. Den anden verden var taknemmelig for det arbejde hun udfører for dem, og de var glade for at være i Danmark i bland så mange venner. Til søndagens seance ankom to af Marions venner fra Dianalund Jane og Tommy. Der var ingen der vidste noget om Jane og Tommy den dag Warren Caylor var i Århus. Kun 4 uger tidligere havde de mistet deres skønne søn Andreas, 22 år gammel. Under seancen fik de begge berøringer på deres hænder af deres søn… De kunne genkende sønnens hænder, da han havde været handicappet". Citat slut.

*

- Citat fra  http://warrencaylor.host.sc/ : "Warren has been investigated and authenticated by the American Society for Standards in Mediumship and Physical Investigation ." citat slut.

*